Det var et par vellykkede kvartfinaler, der blev sparket af sted fredag. Og det var godt, for vi er nu ved at være så langt i turneringen, at hviledagene bliver så mange og føles så lange, at jeg når at få fodboldabstinenser.
Schweiz og Spanien indledte fredagens program med en fin kamp, hvor Spanien som sædvanlig var meget på bolden, men hvor de længe føltes, som om Schweiz var farligere. Det er nu heller ikke altid særlig svært at virke farligere end Spanien, som har bolden 98,7% af kampene og 89,9% af tiden spiller enten på tværs eller baglæns. Det er som en slags boldbesiddende catenacchio – og jeg tror ikke, det er med vilje. De har bare ikke evnerne til at skabe mere med bolden, end de gør. Nedslående egentlig.
Jordi Alba og Dennis Zakaria – der kun var inde på grund af anfører Granit Xhakas fravær med karantæne – scorede i fællesskab kampens første mål allerede i kampens begyndelse. Alba afsluttede, og Zakaria rettede den af og i nettet. Det ændrede kampens præmisser temmeligt voldsomt, for nu var Schweiz tvunget til at vove sig ud af hulen engang imellem. Og det gjorde de fremragende. Cirka midtvejs i 2. halvleg så fint, at de fik skræmt Aymeric Laporte til at sparke bolden ind på forsvarskollega Pau Torres, så bolden havnede for fødderne af Rema Freuler i feltet. Han skubbede klogeligt bolden videre til Shaqiri, der måske ikke ramte bolden helt rent, men med det kølige højreben fik han skubbet bolden gennem benene på Azpilicueta og over i det fjerne hjørne, hvor Unai Simon ikke kunne nå den. 1-1.
10 minutter senere fik Remo Freuler direkte rødt. Og så var det direkte tilbage i hulen. Både for Freuler og for de resterende schweizere. De skulle holde et kvarter for at sikre forlænget spilletid. Det lykkedes. Så skulle de holde 2x 15 minutter for at sikre straffespark. Det lykkedes også. Og målmand Sommer, som i ordinær og forlængelsen havde flere formidable redninger, snuppede endda det første spanske straffe. Schweiz vejrede endnu en sensation. Men de brændte de næste tre spark, og Spanien scorede på tre af deres fire følgende, og dermed kunne de snuppe semifinalepladsen.
Fredagens anden kvartfinale stod mellem Belgien og Italien. To mandskaber, der var buldret gennem gruppespillet med maksimumpoint, for så i ottendedelsfinalerne at levere mere afmålte indsatser. Belgien slog de forsvarende Europamestre fra Portugal 1-0, men tillod flere store chancer imod undervejs og skabte omvendt ikke alverden ud over det enlige slangehug, som Thorgan Hazard nettede på kort før pausen. Italien måtte ud i omkamp mod Østrig, men dér lykkedes det så at få hul på naboerne og snuppe en 2-1-sejr.
Så hvor stod de to hold forud for kvartfinalen? Det var fik vi hurtigt. De stod et godt sted. Det var en fremragende fodboldkamp med masser af intensitet, flotte detaljer og mange muligheder i begge ender – dog flest i belgiernes. Italien havde bolden i nettet allerede i kampens første kvarter, men Bonucci stod offside, før han med maven puffede bolden i mål. Offside var til gengæld hverken Nicola Barella, der i feltet tørrede tre belgiere og sparkede bolden ind ved den modsatte stolpe, eller Lorenzo Insigne, der fik lov at trække ind fra venstre og afslutte helt oppe i det lange målhjørne, som han forsøger på med 96% af sine afslutninger. Han er god til det. Og når det lykkes, ligner det et drømmemål. Hver gang.
Føringen holdt dog ikke til pause, for kantlynet hos Belgien, Jeremy Doku, fik tildelt et straffe – i den tynde ende men det kan sagtens dømmes – og så reducerede Lukaku på det efterfølgende straffespark til 2-1. Det var stadig piv-åbent.
Italien holdt fokus i de bagerste rækker, og Spinazzola reddede både ved bagerste stolpe og centralt i feltet, da han blokerede belgiske afslutninger. Desværre måtte Spinazzola udgå med en skade, der har vist sig at være en sprængt achillessene, og han er færdig ved EM. Da Belgien satsede hårdt og skiftede Dries Mertens og Naser Chadli ind med cirka 20 minutter igen, gik der bare 4 minutter, så måtte Chadli udgå igen med en skade. Og derfra blev det sparsomt med rytme i kampen, for varmen havde udmarvet begge mandskaber, og et hav af spilstop og udskiftninger gjorde det til en lidt abrupt affære. Sikkert ikke til ren utilfredshed for italienerne. De forsvarede sig bravt frem til slutfløjt, og dermed er verdensranglistens nummer 1 ude af EM. For anden gang i træk allerede i kvartfinalerne. Italien møder Spanien i semifinalen.