De to sidste ottendedelsfinaler blev spillet i dag. England mødte Tyskland i den tidlige kamp, og det er jo altid et opgør præget af stor rivalisering og minderne fra VM-finalen i 1966. Det blev dog noget af et antiklimaks, for Tyskland spillede markant ringere, end vi ved, de kan, og England spillede præcist lige så ringe, som de har gjort hele turneringen.
Men de holdt for fjerde kamp i træk målet rent, og da Raheem Sterling scorede sit 3. mål i turneringen, og Harry Kane endda og endelig kom på måltavlen, ja, så endte det 2-0 til England. Tyskland havde et par store muligheder – og veteranen Thomas Müller fik en enorm chance, da han ved 1-0 til England blev sendt af sted på en friløber. Han fik reelt fintet Pickford til at smide sig til det korte hjørne, men afslutningen mod det lange hjørne blev overplaceret og røg forbi mål.
Det betød altså engelsk sejr, og den tyske exit er samtidig farvel til den tyske landstræner gennem de seneste 15 år, Joachim Löw. Det har ikke været imponerende ved de seneste to slutrunder, men han har dog ført dem til et verdensmesterskab i 2014.
Det er mere tvivlsomt, om den engelske træner, Gareth Southgate, kommer til at føre sit hold til en titel. Det ser meget idéforladt ud, hvad de foretager sig, og på det fundament er det jo vildt imponerende at være nået til kvartfinalen. Men nu skal de væk fra Wembley og spille kvartfinale på Stadio Olimpico i Rom. Hvordan mon de tackler det? Der kan formentlig ikke komme mange englændere med, når man tænker på corona-situationen i ikke-EU-landet England.
I dagens anden ottendedelsfinale var stadion klædt i gult og blåt, for det er både de svenske og de ukrainske farver. Men der var ikke mange tilskuere – kun knap 10.000 og dermed den ringest besøgte ottendedelsfinale – og det var egentlig synd. Sverige kom videre fra deres pulje med to sejre og en uafgjort og som puljevinder foran Spanien. Ukraine kom videre som den fjerdebedste af de fire bedste pulje-treere.
Og svenskerne var klart bedst i første halvleg, men det var Ukraine, der kom foran kort før den halve time, da holdets stjerne, den tabende Champions League-finalist, Zinchenko, bankede en bold i nettet til 1-0 for Ukraine. Det tog dog kun et lille kvarter, så fik Sverige udlignet, da Emil Forsberg afsluttede lidt uden for feltet. Forsøget blev rettet af, og så fløj bolden i kassen utageligt for den ukrainske målmand Bushchan.
Emil Forsberg, som undertegnede i øvrigt i den første svenske kamp ved slutrunden – mod Spanien – fik givet følgende salut: “Forsberg er godt nok falmet helt vildt.” Det ser jo noget unægteligt noget dumt ud, når han nu nærmest er topscorer ved slutrunden, men jeg holder fast ved, han spillede en mindre god kamp mod Spanien, men han har så også taget revanche siden med fire kasser.
Anden halvleg fortsatte med åbent spil i de første 25 minutter, men så var det, som om de to hold besluttede, at det der med omkamp egentlig ikke var så tosset, og så blev der trillet lidt rigeligt rundt med bolden uden rigtigt at være målsøgende i kampens sidste 20 minutter. Dermed endte det med endnu en omkamp – den fjerde af de otte ottendedelsfinaler.
Det blev endnu et drama. Denne gang med et hav af skadede spillere og med et rødt kort til svenskernes Danielson for en forseelse, der så meget, meget grim ud, og derfra sad Ukraine på bolden uden for alvor at skabe noget, mens svenskerne desperat forsøgte at forsvare sig frem til en straffesparkskonkurrence. Flere spillere måtte udgå undervejs med skader. Sverige brugte alle deres seks udskiftninger og havde to gange spillere i græsset med hovedskader, og det så ikke ud til, det var helt forsvarligt, de fortsatte, men omvendt ville det også være træls, hvis de skulle udgå, så svenskerne kunne fortsætte med 9 eller måske 8 spillere.
Da vi gik ind i de sidste fem minutter, begyndte det at ligne mission completed for svenskerne og en straffesparkskonkurrence virkede sandsynlig. Men kort før tid sendte Zinchenko et fremragende indlæg ind mellem de to svenske centrale forsvarsspillere på kanten af det lille felt. Den tidligere FCM- og Sønderjyskespiller, Artem Dovbyk, tilpassede sit løb perfekt og headede Ukraine på 2-1. Sverige forspildte chancen. De var i perioder det klart bedste hold, men de fik ikke sat de afgørende stød ind, og derfor er det nu Ukraine, der kan rejse til Rom og møde England i en kamp, hvor de kun kan overraske positivt. De tabte i gruppen til Østrig og Holland og slog kun slutrundens dårligst rangerede mandskab, Nordmakedonien. De kom videre på yderste mandat, men nu er de altså kvartfinaleklar. Alt kan ske. Fodbold er et forunderligt spil.