Velkommen til Bogklubben

Ej, altså kan man godt lave en klub, når man bare er sig selv? Det gør jeg i hvert fald. I næste uge. For jeg tror, jeg lige skylder en forklaring på, hvad der foregår, og hvad der er i vente i den kommende periode. Så får jeg også sagt det højt, og så kan de, der abonnerer på nye indlæg også få en chance for at stoppe den kommende måneds uhyrligheder.

For jeg har besluttet, at jeg i hele marts måned vil skrive hver dag her på vilster.com. Og jeg har tematiseret det, så der kommer en masse forskelligt om en masse forskellige emner. Emnerne er:

#undervisning
Det kan for eksempel være om hverdagen på efterskolen. Om fagene. Om hvad jeg er utilfreds med – der er meget. Pensum er en af tingene. Om eleverne. Mest om eleverne. For de er de vigtigste ❤️ Og en masse andre ting. Som for eksempel søndagens tekst om at knytte bånd og bruge kindness cards i timerne.
#fodbold
Det kan være om moderne fodbold. Det kan være om mine fodboldrejser, og hvad jeg oplever, og hvilken værdi de har. Det kan være om mine U17-drenge, som jeg er træner for. Og så kan det jo være om alt det, der fylder en masse i medierne hele tiden.
#aktuelt

Ja, det burde vel næsten sige sig selv. I dag kunne det være om USA og Super Tuesday og deres kommende valgkamp. Det kan være Corona-virus. Det kan være om flygtninge, EU, fattigdom, sygdom eller politik.
#kærlighed

Der bør jo være kærlighed i alt, så det er et meget, meget bredt emne. Jeg har gået og spekuleret på, om jeg kan få nogle tanker ned om dén skilsmisse, jeg var delagtig i for nu snart seks år siden. For det fylder stadig. Også når jeg med ujævne mellemrum nærmer mig fx Tinder eller andre af de der forfærdelige apps.
#bogklubben

Sidste år skrev jeg her på bloggen, hvilke bøger jeg læste. Jeg tror, jeg vil udvide servicen lidt i år og fortælle en smule om de bøger jeg læser. For tiden læser jeg Fredrik Backman: Folk med angst.
#kunstigintelligens

Det fylder utroligt meget i mit forvirrede hoved. Så jeg tænkte, det måske kunne være interessant for andre at høre en smule af det, jeg går og samler sammen og hvilke tanker, det afføder. Vidste du godt, at forskere mener, at det første menneske, der bliver 1.000 år allerede er født? #mindblown
#sundhed

Som da jeg fortalte om min forvirring, selv om jeg rationelt godt ved, hvad jeg burde gøre. Hvad gør det ved os alle sammen, at sundhed er så højt oppe på debat-dagsordenen, og hvordan bliver man sund? Hvad er sund? Mentalt? Fysisk?

Og når jeg så skriver “Velkommen til bogklubben” som overskrift, var det, fordi jeg egentlig tænkte, jeg ville skrive om Backmans bog, men det må blive næste uge. Der er jeg nok også kommet lidt længere med den. Men de første 40-50 sider er lovende. Det er noget med et røveri, der går galt og udvikler sig til et gidseldrama. Hvor gidslerne bliver løsladt, og røveren forsvinder sporløst. Måske …

Snotforvirret motionist

Nix – bare rolig. Det skal ikke handle om Corona-virus. Slet ikke. Det skal derimod handle om, hvor besværligt – vanskeligt, ja nærmest kropumuligt – det er for mig (44 år gammel, mine damer og herrer) at få greb om det der med at motionere og spise fornuftigt. Til det formål vil jeg i dag blot forsøge at give et indblik i det virvar, der i disse uger og måneder finder sted i min knold.

Jeg synes, det der intermittent fasting lyder spændende. Så jeg har downloaded en app. Zero hedder den. Dér noterer jeg, hvornår jeg faster. For tiden forsøger jeg at faste 16 timer i døgnet. Samtidig har jeg købt sådan noget diet-shake hos bodylab. Så jeg faster typisk i 16 timer+, og så drikker jeg en pulvershake.

Planen er så, at jeg senere skal spise et æble eller to sammen med en håndfuld mandler og 300 gram kogt broccoli. For så at slutte min ikke-faste-periode af med enten veganske black bean burrittos eller en eller anden udgave af Jamie Olivers ‘knasende sprøde vegetar-sandwich’. Begge dele er lækre. Men jeg aner ikke helt, om jeg egentlig får indtaget nok af det ene, det andet eller det tredje.

Så jeg veksler sådan lidt mellem at have ondt i hovedet (formentlig for lidt vand), have dårlig mave (formentlig pga alle mine uautoriserede mellemmåltider med ostepops, marabou eller fastelavnsboller) og så at have forstoppelse.

Men jeg forsøger skam også lige at motionere lidt sådan ind imellem al den her madfokus. For en uge siden luntede jeg 6 kilometer. Det var rart. Om end det gav ømme lår, knæ og ankler. Siden har jeg gået cirka hver anden dag. Samme 6 – måske endda 7 – kilometer. Med podcast i ørerne. Og jeg tænker hver dag på at lave yoga, gulvøvelser og gå i fitness. Det sidste har endnu ikke givet udslag på vægten.

Pointen her er, at jeg jo har en psykiaters ord for, at jeg er “kun marginalt dårligere begavet end gennemsnittet”, og jeg synes, det her er overordentligt vanskeligt at finde rundt i. Det er måske ikke så underligt, at vi er så mange i klub-lidt-ekstra-forskellige-steder-på-kroppen?