Helt kort. Tjekkiet og Kroatien delte 1-1 i en meget kedelig fodboldkamp. Schick scorede for tjekkerne i første halvleg, da han fik en ordentlig en på sinkadusen men insisterede på at sparke det efterfølgende straffespark, mens Kroatiens Perisic udlignede på et fornemt mål i begyndelsen af anden halvleg. Men der er to ting, der har fået mit blodtryk derop, hvor lægen begynder at tale om stærkere medicin.
For det første:
Jeg er helt utroligt træt af at se alle spillerne ved slutrunden samle bolden op i hænderne og løbe et par meter med den for så at smide den 8 meter op i luften for at trække tiden. Hver. Evig. Eneste. Gang. Stik dem nu gule kort, til de lærer det. I andre sportsgrene sker det ikke. Hvorfor skal det ske i fodbold hele tiden? Hvorfor gør vi ikke en indsats for at forhindre det? Det er rygende usportsligt, og alle ungdomsspillere lærer hver eneste gang, den går i en EM-slutrundekamp, at det er sådan, fodbold skal spilles. De lærer, at det er ok at overtræde reglerne. Konstant. Jeg er så tæt på at få et flip!
For det andet:
Hvem troede, at det dersens med de fire bedste 3’ere i puljerne ville føre noget godt med sig? Hvad er tanken bag at spille 36 kampe for at sortere turneringens 24 hold ned til 16? Er de bange for, at nogen bliver kede af det? Helt som forventet får vi en bunke gabende kedsommelige anden runde-kampe, fordi holdene som Kroatien og Tjekkiet med et point hver sikrer sig, de stadig er med i turneringen til sidste runde. Alle – ALLE – er jo med til sidste runde. Det vil være de færreste puljer, hvor man med tre point ikke vil i hvert fald være med i kampen om 3. pladsen på sidste spilledag. Så vi er igen vendt tilbage til pindsvine-fodbold og frygt for at ryge ud, der er større end lysten til at spille for at vinde og skulle frem på banen.