Belgien som One Trick Pony

Det lyder jo helt vildt at sige det. Belgien har toppet FIFAs verdensrangliste meget, meget lang tid. Men deres EM-åbningskamp mod Rusland bekræftede en fornemmelse, jeg har haft et stykke tid. Når de ekstremt skades-sårbare De Bruyne og Eden Hazard ikke er i topform, er det belgiske mandskab allermest middelmådigt med en helt forrygende Romelu Lukaku i front.

Bevares, Courtois i målet er langt over middelmådig. Men forsvaret er i bedste fald middelmådigt. Vertonghen, Alderweireld og til dagens kamp Boyata er ikke topklasse. Tielemans og Dendoncker på midten er heller ikke verdensklasse, og selv om jeg holder meget af Carrasco, Mertens og Thorgan Hazard, så er det altså ikke verdensklasse. Måske er det derfor, belgierne aldrig rigtig vinder noget for alvor. Det ser godt ud. Når De Bruyne og Eden Hazard rammer topniveau, er de skræmmende. På papiret. Men “Show me the pokaler”. Nej, vel, der er ikke meget at vise frem.

De slog her til aften et absolut ikke skræmmende russisk mandskab, og med sejr mod Danmark kan finnerne med rimelighed sigte efter en sejr mod Rusland i næste kamp og vel dermed i praksis booke billet til ottendedelsfinalerne allerede. Og Danmark skal absolut ikke give op på forhånd. Det her belgiske mandskab kan vi godt spille op med. Selvfølgelig allerbedst med Christian Eriksen, men nu må vi gøre forsøget uden.

Power ranking:
1 Italien
2 Belgien
3 Finland

12 Schweiz
13 Wales

22 Danmark
23 Rusland
24 Tyrkiet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Captcha Garb (1.5)