Stædig, stolt, tilfreds, kuet og krukket and still standing

‘Mange har spurgt …’ som de unge influencere siger, når de har et budskab, de vil ud med. Well, mange har spurgt, hvordan det går hernede, og det er sådan set ikke, fordi der intet sker – snarere det omvendte.

Der har været temmeligt meget at se til i de første par måneder, men nu har jeg sat lidt tekst sammen, så her er en form for opsummering af tiden fra begyndelsen af januar til nu.

For anden gang på 15 måneder er jeg i gang med at skabe en hverdag i Siracusa på Sicilien. Første gang boede jeg i airbnb, og alting havde en følelse af midlertidigt over sig. 

Denne gang har jeg også boet i airbnb. Den første måned. I øvrigt et frygteligt sted med megameget fugt og skimmel på væggene. Men nettet var godt, og det er et temmeligt vigtigt parameter for mig. Naboen Donnatella på 72 var sød. Hendes to hunde ligeså, og hun bar over med mine kluntede forsøg på at tale italiensk. 

Det gør de egentlig alle sammen. Det er ret skønt. De er nu heller ikke blege for at rette, når jeg kløjs i bøjninger og køn og alt muligt andet.

Efterhånden har jeg forfinet vendingen ‘l’italiano è una lingua molto difficile’. Det nikker de pænt til alle sammen. Og som de siger: Mit italienske er som regel en hel del bedre end deres engelske. Og det giver jeg dem så ret i. 

Da den første måned var gået, havde jeg stadig ikke fundet en lejlighed. Og jeg var så nede over skimmel, fugt og manglende held med søgningen, at jeg overvejede kraftigt at pakke bilen og vende snuden nordpå igen. 

Priserne er steget helt enormt, siden jeg var her for et år siden. På airbnb forstås. Og de fleste andre lejemål var tidsbegrænsede til et sted mellem oktober og maj, for i sommersæsonen skal det hele lejes ud til turister, der betaler mere for en uge, end det koster for en måned resten af året. 

Det kan jeg jo ikke fortænke dem i. Udbud og efterspørgsel og al det der kapitalistiske musik …

Så jeg var temmeligt desperat, da jeg den 30. januar skulle have min sidste padel-time med Maestro-Luca. Da jeg kom derned, kiggede han beklagende på mig og pegede på banerne. De var fugtige. Han foreslog, vi udsatte lektionen til dagen efter. 

Da jeg sagde, at jeg faktisk ikke var sikker på, jeg var i byen stadig dagen efter, skal jeg love for, der kom gang i sagerne. Han ringede til sin bror, som arbejder for et Agenzia immobiliare. De står for udlejning. Forestiller mig, det er som Barfoed og Cityhuset i Odense. 

Fortsættes i morgen …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Captcha Garb (1.5)