Danmark og England melder sig blandt de 4 sidste

Spanien – Italien
England – Danmark
Wow. Det er et par himmerigsmundfulde, semifinalerne byder på ved EM-slutrunden. Lørdag aften spillede Danmark kvartfinale mod Tjekkiet, og selv om kampen var henlagt til Aserbajdsjan og Baku, var der omkring 1.000 danskere, der tog turen halvvejs til Kina, og de fik en fin oplevelse ud af det.

Thomas Delaney bragte Danmark på 1-0 efter bare 5 minutter, og bare 3 minutter før pausen scorede Kasper Dolberg på et oplæg fra Joakim Mæhle. Det så mere end lovende ud for danskerne, der kunne gå til pause med visheden om, at godt begyndt er halvt fuldendt. 2. halvleg var dog ikke mere end 2 minutter gammel, så havde tjekkerne haft hele 3 nærgående forsøg mod det danske mål, og i det hele taget åbnede de 2. halvleg, som det sig hør og bør, når man er nede 2-0 i en EM-kvartfinale: “Fuld skrald frem.” Det belønnede sig allerede 4 minutter efter pausen, hvor Patrik Schick satte foden på et indlæg fra højresiden, og den skruede helt ud mod stolpen, hvor Kasper Schmeichel ikke kunne nå den.

Den danske keeper havde i øvrigt en mere travl dag end ved de seneste danske kampe, og han fik ved et par lejligheder vist høj klasse med redninger på nærgående tjekkiske forsøg. Danskerne kom i kortere og kortere perioder i boldbesiddelse, og selv om de hele tiden var farlige på omstillinger, virkede det, som om uret gik meget, meget langsomt. Heldigvis havde tjekkerne ikke så mange andre ideer end at øse bolden i det danske felt, og det modstod det centrale danske forsvar fint. Og så ebbede det hele ud, og trods 6 minutters tillægstid blev det ved 2-1 til Danmark, der dermed for tredje gang er i en EM-semifinale. (Ja, faktisk for fjerde gang, men vi tæller jo ikke rigtigt 1964 med – og det er egentlig tarveligt, for man kan jo kun slå de hold, man spiller mod). Nu går turen til London og Wembley for Kasper Hjulmand og hans flok, og dér har de faktisk vundet alle den ene gang, de har spillet. Det må de gerne gentage på onsdag.

På Wembley venter England, der nærmest havde en aften på træningsbanen med 4-0-sejr over 10 gule kegler fra Ukraine, der reelt ikke havde noget som helst modstand at byde ind med. Harry Kane nettede med en tå-fræser i kampens åbning, og så forsøgte ukrainerne at kæmpe sig tilbage i resten af halvlegen, mens England uden at tage skyggen af chancer blot spillede bolden rundt og rundt og rundt – egentlig meget heldigt, de ikke var foran deres eget publikum.

Efter pausen faldt 3 engelske scoringer inden for det første kvarter, og så blev der skiftet ud for at spare kræfter til semifinalen onsdag mod Danmark. På Wembley. For mon ikke englænderne kan huske, hvordan det gik, sidst Danmark var på besøg? (Hint: Danmark vandt 1-0 i Nations League i efteråret). Englænderne kommer til denne semifinale fulde af optimisme og forholdsvis ufunderet tro på egne evner, så jeg krydser fingre for Hjulmand, Wieghorst og resten af banden i rødt har en plan for, hvordan vi snupper sejren og ødelægger den engelske stemning.

POWER RANKING EURO 2020 FØR SEMIFINALERNE – 3. JULI

POWER RANKING

Semifinalisterne

1 England (4-1-0 8:0)
De skulle bare væk fra Wembley, englænderne. Så gik der hul på flasken, og de fik scoret en masse mål. Første halvleg åbnede med en scoring efter 4 minutter, og derfra var det tæt på ren ørkenvandring til pausen. England magter at spille gabende kedsommeligt fodbold, men det ændrer ikke på, at de nu er i semifinalen, og de har et Wembley med så mange tilskuere, at det kommer til at minde om fodbold igen. Og de vil for 95% vedkommende være på englændernes side. Alt er lagt op til, at de skal have en titel. Måske en slags trøst for deres Brexit, hvem ved?
2 Italien (4-1-0 9:1)
Italien var tilbage i samme flyvende form, som de åbnede gruppespillet. Det var en imponerede indsats, og særligt imponerende var den arbejdsiver, der blev puttet ind i opgøret. Det aldrende midterforsvar fik rigtig god hjælp af Donnarumma i målet, og kan Italien holde det her niveau, bliver de en stor mundfuld for Spanien. Lige nu har jeg Italien som det bedste af de tilbageværende hold
3 Spanien (1-4-0 10:5)
De måtte bruge både forlænget spilletid og straffespark for at besejre de undertippede schweizere, og selv om straffe er et lotteri, blev kampen vel reelt afgjort, da Schweiz fik rødt kort til Freuler med et kvarter tilbage af ordinær tid. Spanien brugte 45 minutter i overtal på at skabe et stigende pres, men det lykkedes ikke at score. I straffespark brændte schweizerne 3 af 4 spark, og så snuppede Spanien semifinalepladsen. De er stadig meget på bolden. Og de får stadig skabt rigeligt chancer. Men de brænder også stadig for mange af de chancer. Det er svært at se dem kravle helt til tops
4 Danmark (3-0-2 11:5)
“(…) jeg under de danske drenge al succes, og lige nu ligner de et semifinalehold. Mindst.” Det var min tekst til danskerne før kvartfinalerne. Nu er de i semifinalen. Semifinalen! Hvem skulle have troet det? Og hele turneringen uden holdets med afstand bedste spiller, Christian Eriksen. Det holdt noget hårdere mod tjekkerne end i ottendedelsfinalen mod Wales, men det er solidt, kreativt og stadig meget dynamisk, det danskerne foretager. Jeg tør jo ikke andet, så nu skriver jeg det: “Lige nu ligner danskerne et finalehold. Mindst.”


Kvartfinalisterne
5 Belgien (4-0-1 9:3)
En stærk og stabil indsats frem til kvartfinalerne for forhåndsfavoritterne blev totalt annulleret af et velspillende italiensk mandskab, og så er det for anden EM-slutrunde i træk farvel til Belgien på dette stadie. De Bruyne var blevet klar, og det var godt, for han er et niveau over alle andre, men det var ikke nok til at hive Belgien frem til sejr mod Italien. Den sene reducering i 1. halvleg åbnede kampen efter pausen, og der var muligheder til belgierne, men de kan altså nu rejse hjem på sommerferie
6 Tjekkiet (2-1-2 6:4)
Kvartfinalen blev endestationen for træner Silhavy og hans tjekkiske mandskab. De gav alt. To spillere løb rundt med “Wieghorst-bandage” i løbet af kampen, og de tacklede, løb og forsøgte. Men det rakte ikke med bolde i feltet og krydsede fingre. Selv om tjekkerne før kampen mente, at de og Danmark mindede meget om hinanden, viste kampen tydeligt, at der er forskelle i evnerne til at spille bold. De havde ikke værktøjer nok til at ændre kampens gang, men de prøvede, så godt de kunne
7 Schweiz (1-3-1 8:9)
Ud af kvartfinalerne efter nederlag til Spanien. Men absolut ikke uden ære, og de havde undervejs i opgøret momentum, hvor de reelt kunne have lukket kampen i ordinær tid. Et rødt kort gjorde det sidste kvarter plus forlængelse til overlevelseskamp, og missionen lykkedes, men de overlevede ikke straffespark. Et middelmådigt gruppespil krydret med flot ottendedelsfinalesejr over Frankrig og exit mod Spanien i kvartfinalen. Endnu engang lovende takter fra Schweiz, uden at de for alvor bliver en samlet trussel
8 Ukraine (1-1-3 5:10)
De havde lige præcis 4 minutter i drømmeland, hvor de kunne tillade sig at tro på, de slog England i kvartfinalen. Men efter 4 minutter scorede Harry Kane på en tå-hyler, og så var kampen mere eller mindre færdig, før den kom i gang. Ukraine forsøgte at komme tilbage før pausen, men på det første kvarter af anden halvleg scorede England yderligere 3 gange, og så blev der ellers sparet nøglespillere til semifinalen. Så kom Ukraine bedre med. De har vundet præcis 1 kamp i ordinær tid, så mon ikke de er fint tilfredse med en kvartfinaleplads? Mere var der i hvert fald ikke til i holdet.

Ud af ottendedelsfinalerne
9 Portugal (1-1-2 7:7) Portugal blev sendt hjem af Belgien i ottendedelsfinalerne, men de havde stor ære af kampen og busede på hele kampen og særligt i anden halvleg, da de skulle hente belgiernes 1-0-føring. Ruben Dias fik et næsten frit hovedstød, men headede kraftfuldt lige på keeper Courtois, der reddede, og backen Guerreiro ramte opstanderen. Det var bedste muligheder, men de efterlader et indtryk af et hold, der røg ud med støvlerne på. Måske så vi Cristiano Ronaldo for sidste gang ved en EM-slutrunde. Måske.
10 Kroatien (1-2-1 7:6)- Nederlag til Spanien i en helt vanvittig ottendedelsfinale var faktisk nok til at løfte det samlede indtryk af slutrunden for kroaterne. Efter et lidt kedeligt og tøvende gruppespil fik de afleveret et brag af en kamp, hvor det tilsyneladende mere var manglende energi end manglende evner, der gjorde, det endte med nederlag mod Spanien. Men ude er de
11 Frankrig (1-3-0 7:6) – Meget boldbesiddelse. Men for lidt fantasi til at åbne et hårdtarbejdende ungarsk mandskab, og derfor måtte franskmændene nøjes med 1-1. Ingen katastrofe. Kan de undgå nederlag mod portugiserne i sidste kamp, er de stadig sikkert videre. Men bekymrende, at så mange af stjernerne kan levere så lidt over 90 minutter mod et – bevares, godt kæmpende. middelmådigt ungarsk hold
12 Østrig (2-1-1 4:3)- Overraskende god kamp i ottendedelsfinalen mod Italien, som de tvang ud i forlængelse, og selv om de kom bagud 2-0 i første halvleg af forlængelsen, fik de reduceret og skabt spænding om resultatet. Et par ringe præstationer i gruppespillet blev opvejet af en flot ottendedelsfinale, og derfor har jeg dem helt oppe foran både Nederlandene og Tyskland
13 Sverige (2-2-0 5:3)- Sverige forlader EM uden at tabe i ordinær tid. Deres exit i ottendedelsfinalen mod Ukraine var unødvendigt. Jeg sidder med fornemmelsen af, at de kunne have budt England op til dans med deres stramme 4-4-2 og enorme disciplin. Alt i alt er det vel en godkendt slutrunde for Sverige, men de må have en fornemmelse af, at der var mulighed for mere end exit fra første knockoutrunde
14 Nederlandene (3-0-1 8:4)- Jeg nåede lige at påstå, Nederlandene nærmede sig slutrundens favoritfelt, så faldt de helt sammen i ottendedelsfinalen mod et stærkt spillende Tjekkiet, der dygtigt udnyttede en forsvarsfejl af Mathijs De Ligt, som kostede ham et rødt kort. 35 minutter i undertal overkom Oranje ikke, og de endte med at tabe fortjent 2-0. De efterlader et indtryk af et hold med et spændende topniveau, men også af et hold, der er alt for svingende og har for svært ved at dominere kampene, hvis modstanden er for stærk
15 Tyskland (1-1-2 6:6)Jøsses for en elendig afskedsgave fra spillerne til træner Joachim Löw, som efter 15 år i spidsen nu stopper som tysk landstræner. Det var en langsommelig, kedelig og afventende affære, og den bedste mulighed kom, da Thomas Müller fik en friløber ved stillingen 1-0 til England, men han endte med at sparke bolden forbi mål. Tyskerne spillede en flot kamp mod Portugal og ydede god modstand i 1-0-nederlaget til Frankrig i åbningskampen, men alt i alt et skuffende EM for vores naboland i syd
16 Wales (1-1-2 3:6) – Åbnede ottendedelsfinalen mod Danmark med bulder og brag, men efter et kvarter overtog Danmark kampen, og det eneste waliserne havde at hænge deres nederlag på efterfølgende var et frispark i optakten til det andet danske mål. De spiller for fuld musik og med al den fædrelandsstolthed, der kan mønstres, men mod Danmark mødte de simpelthen et bedre hold. Men de kan glæde sig over for anden EM-slutrunde i træk at være i knockoutrunden

Ud af gruppespillet
17 Slovakiet (1-0-2 2:7)- Da Spanien igen brændte straffe ved stillingen 0-0, steg håbet et par procent for slovakkerne, men de endte med at blive klædt af og indkassere slutrundens foreløbig største nederlag på 5:0. Av for den. Dermed må slovakkerne rejse hjem, og de må også erkende, at der ikke helt var nok i værktøjskassen til for alvor at byde ind med slutrunden. De må varme sig ved sejren over Polen, der trods alt giver dem 3. pladsen i puljen, men som den indtil videre ringeste 3’er får de altså ikke flere kampe
18 Rusland (1-0-2 2:7)- Av for en fæl afslutning af russerne. De ender med at rejse hjem fra slutrunden med en eneste sejr, som var en tøvende 1-0 over Finland. Mod puljens to øvrige hold, Belgien og Danmark, blev det til nederlag på henholdsvis 3-0 og 4-1. Det er ikke godt nok, og selv om Dzyuba er en stærk mand at have i front, og Golovin og Miranchuk er herlige boldspillere, som forsøger at fodre ham, så må russerne tilbage til tegnebordet og talentudviklingen, for de skal begynde forfra. God arbejdslyst
19 Finland (1-0-2 1:3)- Det blev til tre kampe ved finnernes første slutrunde nogensinde, men selv om de måske ikke imponerede med tiki-taka, så viste de mod og vilje til at kæmpe for fællesskabet, for Fædrelandet og for hinanden. Det var imponerende, og de kan rejse hjem og fokusere på at bygge videre på deres solide fundament og gøre det en anelse bedre næste gang. Tak for indsatsen
20 Polen (0-1-2 4:6)- Det var lige sent nok, Robert Lewandowski stemplede ind. To mål i 2. halvleg fik udlignet den svenske 2-0-føring, men polakkerne kunne kun bruge sejren, og de snu svenskere benyttede presset til at slå kontra og score til 3:2. Dermed må Polen rejse hjem med en sidsteplads i puljen. Det er et overraskende ringe udbytte, for de var vel favoritter til at snuppe 2. pladsen i puljen i tæt kamp med svenskerne, men det blev altså ikke til noget for Polen. De må prøve igen næste gang
21 Ungarn (0-2-1 3:6)- Exit Ungarn. Som forventet, men foran det talstærke publikum hjemme i Budapest ydede de god modstand og tabte overraskende kun en enkelt kamp i slutrundens dynamit-pulje. De spillede fysisk og moslede på hele vejen, og de kunne med en smule held have snuppet en plads i knockoutrunden
22 Skotland (0-1-2 1:5)- Endelig fik de scoret et mål. Men de lukkede også 3 ind, og dermed blev det til én uafgjort – en flot én mod England på Wembley – og to nederlag. Nu må de rejse hjem, men de har vundet mange hjerter med en modig indsats og en vilje til at slås for tingene helt frem til slutfløjtet – også selv om det ofte var afgjort længe før
23 Nordmakedonien (0-0-3 2:8)- Scoring i de begge første kampe var rigeligt til at være en succes for Nordmakedonien, der rejser hjem med tre nederlag i taskerne. De forsøgte bravt mod Østrig og Ukraine, men det rakte ikke, og mod Holland i den sidste kamp, var de bare oppe mod et meget bedre hold. Sympatisk indtryk af et hold, der forsøgte, det bedste de kunne
24 Tyrkiet (0-0-3 1:8) – De kunne ikke. De magtede ikke at sætte et aftryk på slutrunden og må rejse hjem med tre nederlag. I perioder spillede de mod Schweiz acceptabel fodbold, men der var alt for mange udfald, alt for mange fejl, og det mest positive de kan tage med videre er, at de fik scoret et enkelt mål i dette opgør

Spanien og Italien er semifinaleklar

Det var et par vellykkede kvartfinaler, der blev sparket af sted fredag. Og det var godt, for vi er nu ved at være så langt i turneringen, at hviledagene bliver så mange og føles så lange, at jeg når at få fodboldabstinenser.

Schweiz og Spanien indledte fredagens program med en fin kamp, hvor Spanien som sædvanlig var meget på bolden, men hvor de længe føltes, som om Schweiz var farligere. Det er nu heller ikke altid særlig svært at virke farligere end Spanien, som har bolden 98,7% af kampene og 89,9% af tiden spiller enten på tværs eller baglæns. Det er som en slags boldbesiddende catenacchio – og jeg tror ikke, det er med vilje. De har bare ikke evnerne til at skabe mere med bolden, end de gør. Nedslående egentlig.

Jordi Alba og Dennis Zakaria – der kun var inde på grund af anfører Granit Xhakas fravær med karantæne – scorede i fællesskab kampens første mål allerede i kampens begyndelse. Alba afsluttede, og Zakaria rettede den af og i nettet. Det ændrede kampens præmisser temmeligt voldsomt, for nu var Schweiz tvunget til at vove sig ud af hulen engang imellem. Og det gjorde de fremragende. Cirka midtvejs i 2. halvleg så fint, at de fik skræmt Aymeric Laporte til at sparke bolden ind på forsvarskollega Pau Torres, så bolden havnede for fødderne af Rema Freuler i feltet. Han skubbede klogeligt bolden videre til Shaqiri, der måske ikke ramte bolden helt rent, men med det kølige højreben fik han skubbet bolden gennem benene på Azpilicueta og over i det fjerne hjørne, hvor Unai Simon ikke kunne nå den. 1-1.

10 minutter senere fik Remo Freuler direkte rødt. Og så var det direkte tilbage i hulen. Både for Freuler og for de resterende schweizere. De skulle holde et kvarter for at sikre forlænget spilletid. Det lykkedes. Så skulle de holde 2x 15 minutter for at sikre straffespark. Det lykkedes også. Og målmand Sommer, som i ordinær og forlængelsen havde flere formidable redninger, snuppede endda det første spanske straffe. Schweiz vejrede endnu en sensation. Men de brændte de næste tre spark, og Spanien scorede på tre af deres fire følgende, og dermed kunne de snuppe semifinalepladsen.

Fredagens anden kvartfinale stod mellem Belgien og Italien. To mandskaber, der var buldret gennem gruppespillet med maksimumpoint, for så i ottendedelsfinalerne at levere mere afmålte indsatser. Belgien slog de forsvarende Europamestre fra Portugal 1-0, men tillod flere store chancer imod undervejs og skabte omvendt ikke alverden ud over det enlige slangehug, som Thorgan Hazard nettede på kort før pausen. Italien måtte ud i omkamp mod Østrig, men dér lykkedes det så at få hul på naboerne og snuppe en 2-1-sejr.

Så hvor stod de to hold forud for kvartfinalen? Det var fik vi hurtigt. De stod et godt sted. Det var en fremragende fodboldkamp med masser af intensitet, flotte detaljer og mange muligheder i begge ender – dog flest i belgiernes. Italien havde bolden i nettet allerede i kampens første kvarter, men Bonucci stod offside, før han med maven puffede bolden i mål. Offside var til gengæld hverken Nicola Barella, der i feltet tørrede tre belgiere og sparkede bolden ind ved den modsatte stolpe, eller Lorenzo Insigne, der fik lov at trække ind fra venstre og afslutte helt oppe i det lange målhjørne, som han forsøger på med 96% af sine afslutninger. Han er god til det. Og når det lykkes, ligner det et drømmemål. Hver gang.

Føringen holdt dog ikke til pause, for kantlynet hos Belgien, Jeremy Doku, fik tildelt et straffe – i den tynde ende men det kan sagtens dømmes – og så reducerede Lukaku på det efterfølgende straffespark til 2-1. Det var stadig piv-åbent.

Italien holdt fokus i de bagerste rækker, og Spinazzola reddede både ved bagerste stolpe og centralt i feltet, da han blokerede belgiske afslutninger. Desværre måtte Spinazzola udgå med en skade, der har vist sig at være en sprængt achillessene, og han er færdig ved EM. Da Belgien satsede hårdt og skiftede Dries Mertens og Naser Chadli ind med cirka 20 minutter igen, gik der bare 4 minutter, så måtte Chadli udgå igen med en skade. Og derfra blev det sparsomt med rytme i kampen, for varmen havde udmarvet begge mandskaber, og et hav af spilstop og udskiftninger gjorde det til en lidt abrupt affære. Sikkert ikke til ren utilfredshed for italienerne. De forsvarede sig bravt frem til slutfløjt, og dermed er verdensranglistens nummer 1 ude af EM. For anden gang i træk allerede i kvartfinalerne. Italien møder Spanien i semifinalen.

Jeg har valgt offentlig transport. Det giver … særlige oplevelser

Det er selvfølgelig en lidt vel flot overskrift, for jeg solgte min bil tilbage i november, fordi jeg ikke rigtig orkede at skulle i krig med jobsøgning med det samme efter afskeden med efterskole-eleverne i det sønderjyske. Og det har føltes som et enormt privilegium at leve af de penge, jeg fik for bilen. Omvendt er det da en kende mere besværligt uden. Men jeg bor nu i centrum af Odense, og det burde da kunne lade sig gøre at klare sig uden bil. Burde!

Nå men jeg har haft store planer i foråret om at flytte udenlands i en periode. Planer som langt hen af vejen blev sat på hold af corona-restriktioner, for der var rødt. Meget rødt, der hvor jeg ville hen. Jeg havde opsagt lejligheden på Skibhusvej, og da jeg egentlig ventede på at kunne komme af sted, besluttede jeg at booke sommerhuse rundt i Danmark. Jeg begyndte i Jegum, hvor jeg spadserede 6 kilometer ind til Oksbøl, når jeg skulle handle. Og 6 kilometer tilbage igen, når jeg havde handlet. En ofte lidt tungere tur, men jeg blev ret ferm til at beregne, hvor meget jeg kunne have i rygsækken.

Derefter var jeg hos mine forældre et par dage, og så skulle jeg til Øster Hurup. Dér har jeg aldrig været. Mine forældre tilbød generøst at køre mig derop, og det betød jo, at jeg nok overpakkede en anelse. En kuffert. Min rygsæk. En IKEA-pose med diverse. Og min guitar. Spol hurtigt 8 uger frem, og så var Øster Hurup overstået. Her begynder min rejse med offentlig transport.

For at komme fra Øster Hurup til Odense skal du først med bus til Hadsund. Det er cirka 25 kilometer væk og tager tæt på 40 minutter at køre. Derfra skifter du til en anden bus. Den kører dig til Hobro, som er lidt længere væk. 45-50 minutter i bus. Så cirka halvanden time efter afgang er du på Hobro Station, og så skal du ramme et tog, som kører sydpå (vigtigt – ellers er der meget langt til Odense, hvis du vil nordenom kloden) og så går det ellers af sted i cirka 2,5 time, så lander du på banegården i Odense. Nuvel …

Jeg kiggede i Rejseplanen. Det så lidt snævert ud i Hobro. Den foreslog ture, hvor busserne ankom, og jeg så skulle ramme et tog 4-5 minutter efter. På Hobro station skal du gennem stationsbygningen, under sporene og op igen for at komme til toget. Det virkede som lidt kort tid med en rygsæk, kuffert og guitar. (Ja, jeg har spist en IKEA-pose og det meste af dens indhold i løbet af 8 uger. Jeg siger ikke, hvad der var i den!) Men jeg ville af sted 9.20, så ville jeg ankomme i Odense i nærheden af klokken knap 14.00. Cirka.

Så jeg besluttede at vente med at købe DSB-billet, for orange var for risky, og normalpris er jo det samme, uanset om den er købt i forvejen eller på stationen. Jeg tænkte, jeg var så tidligt på færde, jeg kunne undgå den tætte trafik, når folk fik fri fra job og uddannelse. Så jeg planlagde at tage bussen fra Øster Hurup Camping – fordi det ligger lige ved siden af Dancenter, hvor jeg skulle aflevere nøglen. 879 meter fra min bolig. Det var sådan set rigeligt til, at jeg prustede af bagage-overvægt – og måske også anden overvægt, hvem ved? Men jeg var klar til afgang 9.14, og bussen skulle komme 9.21.

Klokken blev 9.21.

Den blev 9.25.

9.28.

9.30 passerede en bus i modsat retning – Øster Hurup er en by med huse på hver sin side af ‘Kystvejen’. så de fleste kører enten i den ene eller anden retning på den centrale vej. Chaufføren gloede helt vildt på mig, og han satte farten en anelse ned, men fortsatte så. Jeg vidste, han skulle ud til en vendeplads i den anden ende af byen og tænkte, det nok ville vare 10-15 minutter.

Klokken blev 9.40. 9.42. 9.43. Da den rundede 9.50, ringede jeg til Nordjysk Trafikselskabs kunde-“service”. Talte med en ung mand. Han bekræftede, at bussen var kørt til tiden – eller “med 2 minutters forsinkelse”, og at den ganske rigtigt stoppede ved Øster Hurup Camping. Jeg ventede lidt for at give ham en chance for at hjælpe mig. Der skete intet. Så jeg opsummerede for ham: “Så dit forslag er, jeg venter til 11.23 – altså mere end 2 timer efter den planlagte afgang – og bruger 60 kroner mere på en ny billet, fordi den jeg har købt udløber 8 minutter, før næste bus kører?”. Han tøvede ikke et sekund. “Ja, det er jo din eneste mulighed”.

Godt så. Jeg blev stående. 10 minutter. 20 minutter. Gik frem og tilbage på fortovet. Krydsede vejen af og til. Gik frem og tilbage igen. Overvejede at sætte mig, men jeg havde jo – troede jeg – 4,5 times siddende rejse foran mig. Endelig blev klokken 11.23, og bussen kom. Det var samme chauffør, som havde sagtnet farten.

“Jeg så godt, du stod der i morges. Og jeg ville egentlig have sagt til dig, at jeg ikke kom den vej forbi. Men jeg synes, jeg var kommet lidt for langt frem, så jeg kørte videre. Afgangen klokken 9.20 kører over Vøddum, så den kommer ikke her forbi. Det er jeg altså ked af,” sagde han. Det var oprigtigt ment. Det kunne jeg se. Ikke mindre irriterende. Men trods alt oprigtigt. Det var jo ikke hans skyld, at kundeservice ikke anede, bussen ikke kørte forbi mig.

Nå, mig ind i bussen med alt mit pikpak og af sted mod Hadsund. Det gik smertefrit. Vi ankom til tiden, og da jeg steg ud, kom chaufføren ned og undskyldte endnu engang: “Jeg er ked af, du har spildt et par timer af din dag”. Og jeg sagde til ham – hvad i alverden skulle jeg ellers sige? – “Det skal du ikke tænke på. Det er alligevel bare en rejsedag”.

Næste step var Hadsund – Hobro. Her var varslet bøvl i Hobro, hvor et stoppested var spærret, og jeg skulle igen ifølge Rejseplanen gå et stykke fra busterminalen til togstationen. Igen lidt uforudsigeligt i forhold til at købe billetter i forvejen. Men turen gik fint. Eller det vil sige undervejs, stirrede jeg – og lyttede jeg – mig gal på en ung knægt. Han var vel 11-12 år. Sad med sin mobil og stenede Tiktok-videoer. Skiftede efter 12-15 sekunder. Uden høretelefoner. Med musikken spillende ud i bussen. Jeg overvejede at være den voksne og sige til ham, at han måtte tage høretelefoner i. Besluttede i stedet at sidde og bande indvendigt over den uopdragne unge. Bag ham sad en 18-20-årig knægt og talte i mobil. Samme slags larm. Uvedkommende larm. Bedst som vreden brusede så selvretfærdigt i mit sind kom vi til Vive eller Oue. Det husker jeg ikke. Knægten skulle af. Han slukkede for sit Tiktok, trykkede på knappen og stillede sig klar. Da bussen standsede, og dørene åbnede sig, sendte han et langt blik op mod chaufføren og råbte: “God sommerferie!” Mit hjerte smeltede på stedet. Nurh, det er sikkert den samme chauffør dag ud og dag ind hele skoleåret. Hvor fint at ønske god sommer. Godt jeg ikke nåede at påtale den manglende opdragelse, for den manglede slet ikke.

Da vi kom til Hobro Busterminal, stavrede jeg op til chaufføren og spurgte, hvordan jeg lettest kom til togstationen. Forberedt på at tage alle mine ting på nakken og spadsere den lille kilometer derhen. “Hvis du bare lige kan vente 2 minutter, så kører jeg derop”. Nå da. Nu vendte lykken. Glad satte jeg mig. Og så ankom vi til Hobro Station. Nu skulle jeg bare ind i et tog og flade ud resten af rejsen.

Flade ud fik jeg lov til. Jeg var på stationen cirka 12.50. Næste afgang 13.19. Jeg tjekkede DSBs app: “Udsolgt af pladsbilletter”. Pokkers. Næste afgang 13.34: “Også udsolgt”. De kommende 6 (SEKS!) afgange var udsolgt. Så jeg fik en plads på toget 15.45. 3 timer senere. 3 timer, hvor jeg bare skulle hygge mig på Hobro Station. Som ingen kiosk har. Men de har bænke. Og et livligt fugleliv i nogle store flotte træer lige ved siden af stationen. Så der sad jeg. Lyttede til podcasts, men kun lidt for jeg var også lidt nede på batteri på telefonen, og gik den ud, skulle jeg grave kortet med koden frem af en taske. Dybt nede fra en taske. Så jeg var lidt forsigtig. Gosh, tiden sneglede sig af sted. Tog ankom. Tog kørte igen. Flere toge ankom. Flere toge kørte. Og endelig var klokken 15.45, så jeg kunne komme i toget, og så gik det i rask tempo mod Odense. Forventet ankomst 18.23. Efter mere end 9 timer på farten.

Men så let skulle det jo ikke være. Da vi nærmede os Fredericia Station, meldte den kække togmand med adgang til mikrofonen, at vi var foran planen. “Det kan jeg godt love ikke sker igen,” jokede han. Tø-hø. Så vi måtte gøre ekstraordinært langt stop i Fredericia på 10 minutter. Fordi vi var foran planen. Vi var eddermame ikke foran min plan. Men minutter sneglede sig forbi, og langt om længe var vi fremme i Odense, hvor min far heldigvis var så sød at hente mig og alle mine ting på stationen. Jeg er kæmpe fan af offentlig transport. Men i perioder er det mere teoretisk fan. Jeg savner min bil.

England og Ukraine er tirsdagens vindere

De to sidste ottendedelsfinaler blev spillet i dag. England mødte Tyskland i den tidlige kamp, og det er jo altid et opgør præget af stor rivalisering og minderne fra VM-finalen i 1966. Det blev dog noget af et antiklimaks, for Tyskland spillede markant ringere, end vi ved, de kan, og England spillede præcist lige så ringe, som de har gjort hele turneringen.

Men de holdt for fjerde kamp i træk målet rent, og da Raheem Sterling scorede sit 3. mål i turneringen, og Harry Kane endda og endelig kom på måltavlen, ja, så endte det 2-0 til England. Tyskland havde et par store muligheder – og veteranen Thomas Müller fik en enorm chance, da han ved 1-0 til England blev sendt af sted på en friløber. Han fik reelt fintet Pickford til at smide sig til det korte hjørne, men afslutningen mod det lange hjørne blev overplaceret og røg forbi mål.

Det betød altså engelsk sejr, og den tyske exit er samtidig farvel til den tyske landstræner gennem de seneste 15 år, Joachim Löw. Det har ikke været imponerende ved de seneste to slutrunder, men han har dog ført dem til et verdensmesterskab i 2014.

Det er mere tvivlsomt, om den engelske træner, Gareth Southgate, kommer til at føre sit hold til en titel. Det ser meget idéforladt ud, hvad de foretager sig, og på det fundament er det jo vildt imponerende at være nået til kvartfinalen. Men nu skal de væk fra Wembley og spille kvartfinale på Stadio Olimpico i Rom. Hvordan mon de tackler det? Der kan formentlig ikke komme mange englændere med, når man tænker på corona-situationen i ikke-EU-landet England.

I dagens anden ottendedelsfinale var stadion klædt i gult og blåt, for det er både de svenske og de ukrainske farver. Men der var ikke mange tilskuere – kun knap 10.000 og dermed den ringest besøgte ottendedelsfinale – og det var egentlig synd. Sverige kom videre fra deres pulje med to sejre og en uafgjort og som puljevinder foran Spanien. Ukraine kom videre som den fjerdebedste af de fire bedste pulje-treere.

Og svenskerne var klart bedst i første halvleg, men det var Ukraine, der kom foran kort før den halve time, da holdets stjerne, den tabende Champions League-finalist, Zinchenko, bankede en bold i nettet til 1-0 for Ukraine. Det tog dog kun et lille kvarter, så fik Sverige udlignet, da Emil Forsberg afsluttede lidt uden for feltet. Forsøget blev rettet af, og så fløj bolden i kassen utageligt for den ukrainske målmand Bushchan.

Emil Forsberg, som undertegnede i øvrigt i den første svenske kamp ved slutrunden – mod Spanien – fik givet følgende salut: “Forsberg er godt nok falmet helt vildt.” Det ser jo noget unægteligt noget dumt ud, når han nu nærmest er topscorer ved slutrunden, men jeg holder fast ved, han spillede en mindre god kamp mod Spanien, men han har så også taget revanche siden med fire kasser.

Anden halvleg fortsatte med åbent spil i de første 25 minutter, men så var det, som om de to hold besluttede, at det der med omkamp egentlig ikke var så tosset, og så blev der trillet lidt rigeligt rundt med bolden uden rigtigt at være målsøgende i kampens sidste 20 minutter. Dermed endte det med endnu en omkamp – den fjerde af de otte ottendedelsfinaler.

Det blev endnu et drama. Denne gang med et hav af skadede spillere og med et rødt kort til svenskernes Danielson for en forseelse, der så meget, meget grim ud, og derfra sad Ukraine på bolden uden for alvor at skabe noget, mens svenskerne desperat forsøgte at forsvare sig frem til en straffesparkskonkurrence. Flere spillere måtte udgå undervejs med skader. Sverige brugte alle deres seks udskiftninger og havde to gange spillere i græsset med hovedskader, og det så ikke ud til, det var helt forsvarligt, de fortsatte, men omvendt ville det også være træls, hvis de skulle udgå, så svenskerne kunne fortsætte med 9 eller måske 8 spillere.

Da vi gik ind i de sidste fem minutter, begyndte det at ligne mission completed for svenskerne og en straffesparkskonkurrence virkede sandsynlig. Men kort før tid sendte Zinchenko et fremragende indlæg ind mellem de to svenske centrale forsvarsspillere på kanten af det lille felt. Den tidligere FCM- og Sønderjyskespiller, Artem Dovbyk, tilpassede sit løb perfekt og headede Ukraine på 2-1. Sverige forspildte chancen. De var i perioder det klart bedste hold, men de fik ikke sat de afgørende stød ind, og derfor er det nu Ukraine, der kan rejse til Rom og møde England i en kamp, hvor de kun kan overraske positivt. De tabte i gruppen til Østrig og Holland og slog kun slutrundens dårligst rangerede mandskab, Nordmakedonien. De kom videre på yderste mandat, men nu er de altså kvartfinaleklar. Alt kan ske. Fodbold er et forunderligt spil.

Ottendedelsfinalerne er næsten blevet til kvartfinaler

Puha, tingene og tiden flyver af sted i sommervarmen. Så jeg har slet ikke været inde de foreløbig 6 ottendedelsfinaler ved EM. Men det kommer her som en kort overflyvning:

Danmark – Wales 4-0
Det lykkedes endelig for Danmark at slå sig videre fra den første knockoutkamp i en EM-slutrunde. Det er ikke sket siden 1992 – og i det hele taget ikke siden 1998 ved VM i Frankrig, hvor det blev til kvartfinalenederlag til Brasilien. Det blev ikke til nederlag mod Wales. Tværtimod. En lidt shaky start, hvor Wales havde et par forsøg, blev lynhurtigt afværget og affejet af landstræner Hjulmand, som ændrede formation, og derfra var waliserne tæt på chanceløse. Velkommen til Kasper Dolberg, der nettede 2 gange. Hurra for Joachim Mæhle, som igen spillede en flot kamp og kronede det med endnu en scoring. Sidste danske mål stod Martin Braithwaite for. Det var Danmark. Det føltes spændende undervejs. Men ærligt talt. Der var klasseforskel. Det var en meget overbevisende dansk indsats. Videre til kvartfinalerne. Det her kan blive stort.

Italien – Østrig 2-1 (efter forlænget spilletid – ordinær 0-0)
DE azurblå blæste gennem gruppespillet med 3 sejre på Stadio Olimpico i Rom, men de klarede ikke skiftet til Wembley i England særlig godt. Østrig var enormt undertippede, men de holdt ved og bød god modstand. Ordinær tid endte efter en langgaber 0-0, men i forlængelsen nettede to af italienernes indskiftede, Chiesa og Pessina, til 2-0-føring, men Østrig slog tilbage med en flot scoring af Kalajdzic, som mødte bolden tidligt og headede ind ved første stolpe utageligt for Donnarumma. Det endte 2-1, og Italien lever endnu, men med semifinale og finale på Wembley, skal italienerne løfte niveauet, for det her var ikke europamester-materiale.

Nederlandene – Tjekkiet 0-2
Oranje begyndte deres slutrunde-comeback efter 7 års fravær med tre sejre hjemme i Amsterdam, men de gjorde det endnu værre end Italien, da de blev forflyttet til Budapest og Puskas Arena. Tjekkerne bed rigtigt fint for sig, og da Mathijs De Ligt kort inde i 2. halvleg tog hånden til hjælp for at afværge en tjekkisk mulighed, fik han marchordre og tidligt bad. Det udnyttede tjekkerne fornemt, og på scoringer af Holes og Schick sikrede de 2-0-føring, og sejren var aldrig for alvor i fare. Skuffende indsats af Nederlandene, men ganske imponerende af solide Tjekkiet.

Belgien – Portugal 1-0
På tarvelige Cartuja i Sevilla så kun godt 11.000 tilskuere to af Europas allerbedste mandskaber udkæmpe en ottendedelsfinale, der blev afgjort på et forrygende spark af den falske Hazard, Thorgan, som et par minutter før pausen bragede bolden i nettet, og så var gameplanen for anden halvleg klar. Ligge dybt og satse på bomstærke Lukaku kunne skabe noget på omstilinger i selskab med de vekslende legekammerater undervejs. Kort inde i anden halvleg måtte De Bruyne udgå skadet, og sidst i kampen udgik også Eden Hazard med noget i baglåret. Må Belgien undvære de to i kvartfinalen, ser det lidt vanskeligere ud for dem. Mens et var også vanskeligt mod Portugal, der mod et dybtstående forsvar fik muligheder og chancer, og Ruben Dias havde et brag af et hovedstød lige på Courtois, mens backen Guerreiro ramte stolpen. Ind ville kuglen ikke, og så endte det 1-0 til Belgien, der altså fik æren af at sende de forsvarende mestre og målmaskinen Ronaldo hjem fra slutrunden.

Kroatien – Spanien 3-5 (efter forlænget spilletid – ordinær 3-3)
Den fjerde og sidste EM-kamp i Parken i denne omgang blev et gevaldigt kalas. Spanien satte sig på spillet fra start og spillede og spillede, men efter 20 minutter forbrød den 18-årige midtbanemand, Pedri, sig mod reglen om at tilbagelægninger skal være uden for målrammen. En aflevering fra midten af banen med god kraft mod målmand Unai Simon lå egentlig præcist nok, men keeperen fik drejet foden så meget, at han ikke stoppede bolden, som fortsatte i mål til 1-0 til Kroatien. Det gav balkan-holdet mod på tilværelsen, og de fik kortvarigt mere boldbesiddelse, men snart var det Spanien igen. 7 minutter før pausen udnyttede Sarabia en retur i feltet og hamrede bolden ind til 1-1. Puha. Holdene gik til pause efter en hæsblæsende 1. halvleg i et feststemt Parken. Spanien havde bedre styr på anden halvleg, og scoringer af Azpilicueta og Ferran Torres bragte dem på 3-1. Scoringen af Torres igen i en bizar situation, hvor det kroatiske forsvar var i gang med at drikke og havde vandflasker på banen, da spillet blev sat i gang, og Torres blev sendt alene ned mod målmand Livakovic og svigtede ikke. Kroatien så ud til at være færdige, udmattede og løbet tør for ideer. Men indskiftede Mislav Orsic reducerede 5 minutter før tid og i overtiden var det så Pasalic, der udlignede til 3-3. Der måtte forlængelse til. Den begyndte med en kæmpechance til Krmaric, da kroaterne red videre på de to sene scoringer, men en formidabel redning af Unai Simon rådede næsten bod på det ufattelige første mål i kampen. Kroaterne faldt mere og mere ned og var tydeligt på randen af udmattelse, og Spanien scorede to gange i de sidste fem minutter er forlængelsens første halvleg. Morata og Oyarzabal stod for målene, og særligt den udskældte Moratas mål var bemærkelsesværdigt. Dani Olmo slog bolden ind fra højre over hovedet på kroaternes Brekalo, der som kant havde den utaknemmelige opgave at agere højre forsvarer, og Morata pillede elegant bolden ned med højre og halvflugtede med venstre bolden i nettaget. Anden halvleg blev en langsom affære med to trætte mandskaber, og spanierne trillede bolden rundt og vandt 5-3 i EMs bedste kamp indtil nu. Wow.

Frankrig – Schweiz 7-8 (efter forlænget og straffe – ordinær 3-3 og forlænget 0-0)
Som om der ikke var drama nok mandag i den tidlige kamp, så stod Frankrig og Schweiz for endnu et drama og en kæmpe overraskelse. Schweiz satte sig overraskende på kampen mod et forvildet, tilbagelænet og usammenhængende fransk mandskab. Haris Seferovic scorede efter 15 minutter til 1-0 på et flot hovedstød, hvor det franske forsvar var helt rundtosset, og i det hele taget spillede Schweiz en forrygende første halvleg, hvor særligt Nico Elvedi i forsvaret pakkede Kylian Mbappé helt ind. 10 minutter efter pausen lavede Frankrigs højre back, Pavard, et klodset straffespark på Zuber, og så kunne Ricardo Rodriguez øge føringen. Men det gjorde han ikke. Lloris i det franske mål reddede, og fire minutter senere havde Frankrig så scoret to gange i den anden ende via Benzema gange 2. Av for en Bet for Schweiz, der så ud til at være totalt i kontrol, og nu blev rullet rundt i verdensmestrenes fodboldmaskine. Og det blev værre. Et kvarter før tid drejede Pogba fornemt bolden op i målhjørnet til 3-1, og så gik mange nok i seng i forvisning om, at den kamp var afgjort. Det var en fejl. Schweiz fandt utroligt nok ekstra kræfter frem. Seferovic scorede endnu engang, og den indskiftede veteran Gavranovic udlignede i kampens sidste minut til 3-3. Utroligt! Forlængelsen endte 3-3, og så måtte der straffespark til. Eneste afbrænder – i øvrigt i en række meget flotte spark – kom fra verdensstjernen Kylian Mbappé, som bare har haft en skidt slutrunde, og dermed vandt Schweiz kampen 8-7 og er videre til kvartfinalen. De forsvarende europamestre Portugal og de forsvarende verdensmestre Frankrig sendt ud af EM. Spændingen stiger!

Kvartfinalerne indtil videre ser ud som følger
2.7 18.00 Schweiz – Spanien
2.7 18:00 Belgien – Italien
3.7 18:00 Tjekkiet – Danmark
3.7 21:00 England – Sverige/Ukraine

I aften spilles den sidste ottendedelsfinale, hvor Sverige og Ukraine spiller om en kvartfinalekamp mod England.

Bag efter. Ret meget bag efter

Årh, jeg skal love for, der er sket ting og sager siden 23. juni. Og jeg vil gerne fortælle om det hele. Så det gør jeg. Sådan lidt løbende. Ingen skal jo bombarderes med indlæg. Trods alt. Men altså; i morgen opdaterer jeg de foreløbig 6 af 8 ottendedelsfinaler – det er jeg sikker på, mange af jer sidder og venter på 🙂

Så har jeg en historie om en lang tur fra Øster Hurup til Odense, der blev til en virkelig, virkelig langtrukken dag med flere timelange uventede ventepauser. Det fortjener sin egen historie.

Jeg har fået mit første vaccinestik. “Hvad? Er det ikke sent, når man tager din høje alder i betragtning?” Jo, men fordi jeg testede positiv i slutningen af maj, blev mine vacciner ifølge Helle fra Smitteopsporingen udsat med cirka en måned. Så jeg var af sted for første gang søndag.

Og søndag var min far endnu engang trukket i arbejdstøjet og hjalp med at flytte de efterhånden trods alt ganske få ting, jeg har til min nye lejlighed. Dén og dét vil jeg også gerne fortælle om. Så I kan nok fornemme, der er virkelig spændende sager under opsejling i de kommende dage.

Samtidig med alle de mange oplevelser er jeg også i gang med at søge en masse job, og det er som altid en blandet pose bolsjer. Og det tager tid og energi – og på bagkant af vaccinen må jeg sige, at det ikke er helt smertefrit. Influenzasymptomer og selvfølgelig en øm arm og meget stor træthed hele dagen i dag. Måske også fordi jeg flyttede i går. Det kan være en blanding. Som det jo så ofte er. Et mix af flere forskellige ting. Sådan er livet jo så kompliceret.

Gruppespillet er slut. Nu kommer knockoutkampene

Gruppe E og F er blevet færdige i dag, og vi har nu rede på, hvordan ottendedelsfinalerne ser ud.

I gruppe E holdt Sverige fast i 1. pladsen i en kamp mod Polen, hvor de i den første time havde fuldstændig styr på tingene, men så lukkede de Polen og målmaskinen Lewandowski ind i kampen, og før de fik sagt Systembolaget, havde polakkerne udlignet. Polen skulle bruge en sejr for at gå videre, så de pressede fortsat på, men i kampens overtid scorede Sveriges Victor Claesson til 3-2, og dermed endte svenskerne øverst i gruppen.

Det havde de ikke gjort, hvis de måtte nøjes med uafgjort, for så ville Spanien have overhalet dem på målscore. Ja, på målscore. Det spanske hold, der indledte med to kampe med resultaterne 0-0 og 1-1 fik mod Slovakiet gang i målene og endte med at høste en 5-0-sejr – og de brændte endda for anden kamp i træk et straffespark. Dermed snuppede Spanien puljens 2. plads, mens Slovakiet på 3. pladsen er for ringe til at ende blandt de fire bedste 3’ere. Polen ender sidste i puljen.

I gruppe F lå Frankrig i pole position forud for sidste runde med 4 point, mens Portugal og Tyskland fulgte efter med hver 3 point. Ungarn havde et enkelt point, så der var faktisk muligheder for alle fire mandskaber før sidste spilledag.

Og det eneste, der var sikkert, var, at Frankrig ville være blandt de hold, der gik videre fra puljen. Undervejs i løbet af de to kampe nåede både Portugal, Ungarn og Tyskland at være på 2. pladsen, og de nåede også alle 3 at ligge sidst. Men til slut endte begge opgør 2-2, og så gik det helt som forventet med Frankrig på 1. pladsen, Tyskland på 2. pladsen og Portugal som nummer 3. Ungarn røg ud med 2 point, men de gjorde en meget bedre figur end forventet. Og så rakte det alligevel ikke til andet end en sidsteplads. Nu kommer knockoutkampene, og programmet for dem – det begynder på lørdag med danskernes kamp – ser ud som følger:

Ottendedelsfinalerne ser ud som følger
Lørdag 26/6 18:00 Wales – Danmark (Amsterdam)
21:00 Italien – Østrig (London)
Søndag 27/6 18:00 Nederlandene – Tjekkiet (Budapest)
21:00 Belgien – Portugal (Sevilla)
Mandag 28/6 18:00 Kroatien – Spanien (København)
21:00 Frankrig – Schweiz (Bukarest)
Tirsdag 29/6 18:00 England – Tyskland (London)
21:00 Sverige – Ukraine (Glasgow)

Storkamp på Wembley mellem England og Tyskland, og der er også potentiale i opgøret mellem Belgien – Portugal. Frankrig og Italien er store favoritter mod henholdsvis Schweiz og Østrig, mens de sidste fire opgør vel er nogenlunde lige. Det bliver spændende.

Pyt-knapper. Eller tålelige liv

Jeg læste et fint indlæg på platformen Medium, om Keanu Reeves, der er ganske kendt for at være en sky og introvert offentlig personlighed. Så i indlægget havde forfatteren gjort sig den ulejlighed at se og læse en masse interviews med Keanu Reeves og uddrage nogle pointer. En af dem kom af følgende citat:

“I’m at that stage in life where I stay out of discussions. Even if you say 1+1=5, you’re right — have fun.”

Keanu Reeves

Det minder jo om klassikeren med to personer i samtale:

– Jeg diskuterer ikke med folk på nettet. Ligegyldigt, hvor idiotiske ting, de siger, siger jeg bare, at de har ret.
– Det er jo fuldstændig latterligt, hvordan skal de nogensinde finde ud af, hvor idiotiske de er?
– Du har ret.

Jeg kan blive fuldstændig balstyrisk, når nogen taler om pyt-knapper. Verden mangler ikke pyt-knapper. Verden skal tage sig sammen. Svindlere skal mærke en konsekvens. En rigtig konsekvens. Kan man ikke lade være at pille ved andre mennesker, skal man mærke en konsekvens osv osv. Men der er egentlig ikke mange, der reagerer med, hvad jeg finder passende proportionalitet. Så måske skal jeg alligevel have fundet noget overbærenhed frem – Keanu-style.

En af de ting, jeg er ret skrap til, er at tale. Af karsken bælg. Tænke mens jeg taler og på den måde ikke give rum til afbrydelser. Det er jeg ret god til. Og som en af mine elever, da jeg var på efterskolen så fint sagde efter en time: “Jeg tror faktisk ikke, du er ret klog. Du er bare god til at formulere dig”. Kvikt. Det har hun formentlig ret i. Og det har ført til, at jeg i meget højere grad forsøger – ingen er perfekt, så indtil videre forsøger jeg, og man bliver bedre til det, man træner – at lytte, stille spørgsmål og forstå, hvorfor mennesker mener, siger og gør, som de gør.

I går var jeg med i en lille fokusgruppe om organdonation, og jeg fortalte om min holdning til det – de må tage alt, de kan bruge – og så sagde jeg, at jeg håbede, jeg kunne sige det så åbent som muligt, for det var ment nysgerrigt, men jeg var meget spændt på at høre argumenter fra mennesker, der godt vil donere enkelte organer men for eksempel ikke vil have, nogen piller ved deres hornhinder/øjne. Dét undrer mig, og det fik jeg faktisk en forklaring på. Ikke at jeg er omvendt og enig, men det var en forklaring. Så banalt det end kan lyde, kan det godt betale sig for mig at lytte. Bare en gang imellem. Som et forsøg.

England vandt gruppen med 2 scorede mål

Det har ikke været en fest at være engelsk fan indtil videre. 3 hjemmekampe i gruppespillet på Wembley har givet 2 sejre på hver 1-0 og en uafgjort nulløsning mod Skotland. England var af mange regnet for forhåndsfavoritter, men de har absolut ikke imponeret. Omvendt er de jo nu i ottendedelsfinalerne, og de fortsætter hjemme på Wembley, men det kan blive mod meget stærk modstand, for de møder nummer 2 fra dødens pulje F – aktuelt Tyskland.

England sluttede med 1-0-sejr over Tjekkiet, og derfor kravler de forbi tjekkerne og snupper 1. pladsen i puljen. Allerede i kampens 2. minut havde Raheem Sterling et forsøg på stolpen, og efter bare 12 minutter bragte han England på 1-0. Derfra gik det ned af bakke, og i anden halvleg blev det en halvkedelig affære uden nerve og intensitet. Tjekkerne slutter som nummer 3 i puljen med fire point, og deres score er så fin, at de allerede er sikre på at ende blandt de fire bedste 3’ere.

I den anden kamp i gruppen havde Skotland fordel af hjemmebane på Hampden Park mod Kroatien. Men det var kroaterne, der havde aftenens længste kilt på, og de vandt opgøret 3-1, hvilket betød, at de på en målscore ét mål bedre end tjekkerne snuppede den andenplads, alle havde regnet med, de ville snuppe, men som det altså blev en hel del mere knebent med. Men det står jo ingen steder. Viceverdensmestrene er nu i knockoutrunden, hvor de møder nummer 2 fra gruppe E – det er aktuelt Spanien, men alle fire hold i puljen er i spil, så det kan også blive enten Sverige, Polen eller Slovakiet.

Slutstilling gruppe D
1 England 2-1-0 2:0 7p
2 Kroatien 1-1-1 4:3 4p
3 Tjekkiet 1-1-1 3:2 4p
4 Skotland 0-1-2 1:5 1p