Ja, undskyld udtrykket. Mange kan jo glæde sig over, at det ord formentlig forsvinder ud af sproget i takt med den ensartethed, der vil opstå i skriftsproget i de kommende år, når en større og større procentdel af den skrevne tekst i verden bliver tekst, der er skrevet af computere, der lader som om, de aner, hvad de foretager sig.
Snart vil maskinerne kunne træne sig selv, men de vil kun have deres egne tekster at træne på, fordi det kommer til at fylde meget mere, end det gør nu. Fordi mange ikke aner, hvad det betyder, hvis vi giver det fra os. Hvis vi holder op med at tænke via de skrevne ord. Hvis vi holder op med at tænke overhovedet, hvilket er en overhængende risiko.
Det her er ikke som med lommeregneren eller med internettet. Det her er meget, meget værre. Vi holder op med at tænke. Op med at tænke kritisk. Og vi mister evnen til forholde os til udfordringer på egen hånd. Vi spørger da bare computeren, og den lyder som et menneske, når den skråsikkert sender et svar retur.
Og det handler ikke engang kun om hallucinationer. For det er jo børnefejl, som formentlig forsvinder. Det handler om, at vi ikke kan hyre en anden person til at gå i fitnesscenteret for at træne for os eller betale naboen for at løbe et marathon og så regne med, at vi selv kommer i bedre fysisk form. Der er et stykke arbejde, man selv skal gøre.
Jeg gik til Mistral (hvis man skal bruge KI, så brug da i det mindste den europæiske!!) og her er vores samtale, hvor den ærlig talt virker en kende fornærmet til slut. Det er en maskine. Bits og skruer.
Fra Mistral.ai:
Menneske: Skriv et kort essay, der forklarer hvorfor det er en dårlig ide at bruge kunstig intelligens i undervisning
Maskine: Er kunstig intelligens en dårlig idé i undervisning?
Kunstig intelligens (KI) vinder indpas i mange områder af samfundet, herunder undervisning. Men selvom KI kan virke som en effektiv og moderne løsning, er der flere grunde til, at det kan være en dårlig idé at integrere den i undervisningen.
Mangel på menneskelig kontakt
Undervisning handler ikke kun om at formidle viden, men også om at skabe relationer, forståelse og empatisk samspil mellem lærere og elever. KI kan ikke erstatte den menneskelige kontakt, der er afgørende for elevers sociale og følelsesmæssige udvikling. En lærer kan tilpasse sin undervisning ud fra elevernes reaktioner og behov – noget, som KI endnu ikke kan gøre på samme niveau.
Risiko for overfladisk læringsproces
KI kan levere hurtige svar og information, men den forstår ikke altid konteksten eller dybden i det, der undervises. Elever risikerer at blive passivt modtagere af information i stedet for aktivt at reflektere, diskutere og forholde sig kritisk til stoffet. Læring kræver ofte tid, fejl og korrektioner – processer, som KI ikke altid understøtter optimalt.
Etiske og praktiske udfordringer
KI-systemer kan indeholde forudindtagethed, fejl eller manglende gennemsigtighed i, hvordan de træffer beslutninger. Hvis KI bruges til at vurdere elevers præstationer eller til at tilpasse undervisning, kan det føre til uretfærdige resultater. Derudover kan afhængighed af KI svække elevernes evne til at tænke selvstændigt og kritisk.
Konklusion
KI kan være et nyttigt værktøj, men det bør ikke erstatte den traditionelle undervisning. Den menneskelige dimension, den kritiske tænkning og den sociale læringsproces er vigtige elementer, som KI ikke kan levere alene. Derfor er det en dårlig idé at lade KI overtage en central rolle i undervisningen.
Menneske: Nej du. Det er sgu for slapt. Skriv et endnu kortere essay, der forklarer, hvorfor det er en entydig dårlig ide at bruge KI i undervisningen
Maskine (Nu lettere fornærmet):
KI i undervisning: En dårlig idé
KI hører ikke hjemme i klasselokalet. Den mangler empati, forståelse for kontekst og evnen til at inspirere. Læring kræver menneskelig interaktion, fejl og refleksion – ikke algoritmer. KI gør elever passive, svækker kritisk tænkning og risikerer at gøre undervisningen til en ensartet, uinspirerende proces. Punktum.
Jeg er enig. Punktum.
(Men noget helt andet er, at kunstig intelligens så hurtigt som muligt bør integreres dér, hvor de ikke erstatter menneskelig tænkning, men når det handler om mønstergenkendelse i store datasæt (kræftscreeninger fx) og i udviklingen af nye vacciner. Dér er jeg helt for, at vi slipper maskinerne løs)