Hvordan endte jeg her?

Hvem siger, det er enden? Nej vel! Nå men helt kort: Jeg har opsagt min lejlighed i Danmark og meldt mig som udrejst hos myndighederne og bor nu indtil videre i en airbnb i Siracusa på sydøstkysten af Sicilien, Italien.

Up, up and away

Egentlig havde jeg en brændende lyst til at returnere til Mexico. Da jeg arbejdede der for lidt over 5 år siden, skete der mange gode ting, og jeg lærte mange ting om at lade liv være liv og gøre sig færre bekymringer om alt muligt. Og jeg synes egentlig, jeg havde flair for det.

Men det er ikke let. Mange er opdragede med, at der er visse ting, vi ligesom skal. Visse ting, der hører sig til, for at det kan kaldes et propert liv. Og jeg har ikke fulgt den snorlige vej indtil videre, så jeg er bagefter på mange parametre. Bagefter på karriere-parametret. Bagefter på pensions-opsparings-parametret. Og helt klar bagud på målrettetheds-parametret.

Eller måske er jeg bare foran på andre parametre og derfor ikke helt så optaget af de der faste rammer og skarpe linjer for, hvordan et liv ser ud. Endnu. Måske kommer det en dag. Men ikke lige nu. Nå, men jeg fik også tanken tilbage i februar, at jeg ville rejse til Argentina. Det ser også ud til at være et spændende land.

Corona – og når man holder op med at føle sig udødelig

Argentina var knaldrød. Når jeg skal rejse ud på den her måde, skal tingene helst passe sammen. Jeg skal have aftalt det med eventuelle arbejdsgivere. Jeg skal have opsagt lejligheder, og jeg har altid haft en idé om, at jeg skal være i Danmark et par måneder hvert år for at holde kontakt med de mennesker, som jeg holder så utroligt meget af, der stadig bor dér.

Så jeg ventede. Ventede. Og nåede frem til november. Det så lovende ud. Jeg var klar. Mexico var stadig grøn. Så kom Omikron. Og utroligt nok blev Mexico ved at være grøn. Jeg er jo ikke 19 længere og tror, jeg kan overleve alt, og jeg indrømmer, at jeg blev bekymret over, hvorfor de dog ikke reagerede bare en anelse. Mit gæt er, at de ikke har råd til at gå i gul eller rød og lukke landet for turisme. Så grønne Mexico er nok stadig grønt i forhold til rejsevejledningen, men jeg er ikke helt sikker på, hvordan livet er derovre.

Så jeg besluttede at blive i Europa. Trods alt mere overskueligt, hvis jeg fik brug for at komme hjem af en eller anden årsag. Men let skulle det ikke være. Jeg kiggede på sydeuropa, for jeg har længe trængt til lys, sol og varme. Jeg spiser D-vitamin i en mængde mere ekstrem end de øller, Kåre har drukket i Angora. Og så faldt valget på Sicilien. Jeg var på ferie hernede for et par år siden. En hel måned på vestkysten i den lidt søvnige men meget smukke Trapani.

Wrong side of the island

Min meget rare pizzadame tog endelig mod til sig, da jeg for femte gang på 10 dage bestilte en pizza hos hende og spurgte på tøvende engelsk, hvor jeg kom fra, og hvad jeg lavede her. Så jeg fortalte blandt andet om mit besøg i Trapani, og hun vrængede på næse og spruttede:

– Wrong side of island!

Jeg synes nu også, der var dejligt i Trapani, men jeg føler mig allerede meget hjemme her. Så måske har hun ret. Jeg fik også en anekdote, som jeg som fynbo satte meget pris på, for den handlede om de lokale sicilianske piger.

– Do you know, why Siclian girls smile so much?

Jeg tænkte måske, det havde noget med mafiaen at gøre. Eller med de meget flotte lokale mænd. Men nej, det var mere simpelt end som så.

– Because of all the sunne

Indtil videre: I like it here. Følg med næste gang for svaret på det inciterende spørgsmål: Hvad lever du af?

2 meninger om “Hvordan endte jeg her?”

  1. Sikke et mod og sikke en fantastisk god ide 🙏👍 Sicilien er jeg måske ikke så vild med (har været der for 3 år siden ) – meeeeen det er trodsalt en del af skønne Italien og tænker at hvis du blir der længere end hvad en alt for kort sommerferie kan gøre , ja så blir det en kæmpe uforglemmelig oplevelse som kan skrives ind i dit livsværk – nyd livet hvilket du er mega god til , den kompetance får du allermest brug for på den lange bane for vi har kun eet af det ❤️👍🙏🇮🇹🍷🇩🇰🇮🇹 Ciao e saluti fra Dorthe Mammafrog

    1. Hvor er du dog sød Dorthe. Præcis som jeg husker dig ❤️ Jeg er glad for Italien, og da jeg var på jagt efter lys og sol ret akut, måtte jeg søge sydpå. Jeg har været her før et par gange, og jeg kan ret godt lide det. Det er noget meget andet end den nordlige del af landet, men her er dælme mange forsonende elementer alligevel. De er så til gengæld endnu mindre tilbøjelige til at kunne engelsk, så jeg er noget udfordret på håndtegn og gestik, men alle forstår nu en god gammel omgang “Vorrei un pizza Caprese” 🙂

Skriv et svar til Vilster2021 Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *